Kunsten ind i uddannelserne
I forbindelse med projektet "Kunst ind i SOSU-uddannelsen" har vi udviklet undervisningmaterialer til den pædagogiske assistentuddannelse og til SOSU-uddannelserne om brug af kunst undervisningen.
Med udgangspunkt i en række kunstværker skal eleverne diskutere et bestemt emne og gennem kreative øvelser får de mulighed for at sætte ord på og reflektere over deres faglighed og identitet som fagperson, samt deres oplevelser fra deres praktiktid.
Til hvert værk er der lavet, undervisningmaterialer og en kort lydpræsentation af værket, og til enkelte af værkerne er der lavet en video, hvor kunstneren selv fortæller om værket.
De konkrete undervisningsmaterialer er udarbejdet til 11 af de værker vi på Randers Social- og Sundhedsskole i 2020 har fået udlånt fra Statens Kunstfond.

Undervisningsmaterialer
Find de samlede undervisningmaterialer og vejledninger til underviseren her og gå på opdagelse i de enkelte værker og materialer herunder:
Værker

Memento
Værket Memento er lavet af kunstner Jeanette Schou Land i 2011 og består af 6 fotografiske billeder.
Se mere om Memento her
Penche toi! Penche-Toi
Værket Penche toi! Penche-Toi! består af 6 fotografier på en række, der alle har samme enkle motiv med en nøgen krop, en træplint og en hvide plade.
Se mere om Penche toi! Penche-Toi her
Bænk
Skulpturen Bænk er lavet i 2019 af kunstner Ole Broager (f. 1947). Værket består af en orange menneskekrop, der ligger horisontalt på en hvid ramme, der tilsammen bliver til en bænk.
Se mere om Bænk her
Affekt Meteorologi
Værket Affekt Meteorologi består af 4 skilte med ordene Himmelhåb, Sorgregn, Soltrøst og Jubelsne. De 4 ord indeholder alle ét ord der beskriver følelser og ét ord der beskriver vejret.
Se mere om Affekt Meteorologi her
No Human Is an Island
Værket No human Is an Island er fra 2016 og er lavet af Lea Guldditte Hestelund (f. 1983). Værket består af tre skulpturer lavet i marmor, og formen på dem er inspireret af yoga-puder, som man kan se på de tre fordybninger, hvor man kan hvile sit hoved.
Se mere om No Human Is an Island her
Pumpkin, Lovers spawning og Uden titel
De tre værker Pumpkin, Lovers spawning og Uden titel er lavet af Saskia Te Nicklin i 2017. Værkerne består af store aluminiumsplader, hvorpå Te Nicklin har arbejdet med trælim, tusch og blyant.
Se mere om Pumpkin, Lovers spawning og Uden titel her
Gurli in despair, Death is always with us og Young woman and death
De tre malerier Gurli in despair, Death is always with us og Young woman and death er lavet af Ida Sønder Thorhauge (f. 1990). I de store malerier ser vi en række farverige figurer i et mørkt landskab.
Læs mere om Gurli in despair, Death is always with us og Young woman and death her
Vertical Dreaming (ongoing Childhood), I want to take Richard Brautigan poem collection and read it for weeks, then when I’m done I’ll read it again og On Becoming a wave
Kunstneren Coline Marotta står bag de tre malerier, der er akryl på lærred og lavet i 2020. På alle malerierne ser vi nogle røde figurer, der har gang i en form for afslappende aktivitet.
Læs mere om Vertical Dreaming (ongoing Childhood)... her
Humanus
Kunstværket Humanus er lavet af Lasse Krog Møller (f. 1972) specielt til Randers Social- og Sundhedsskole. Humanus strækker sig over to vægge i Randers og en i Grenå, som bindes sammen af den samme, lysegule vægfarve.
Læs mere om Humanus her
Circle of Life
Skulpturen Circle of Life er lavet af Ditte Gantriis (f. 1980) i 2018. Den forestiller en fødende kvinde og er skåret ud af et asketræ, hvilket giver den en vægt på 300 kg.
Læs mere om Circle of Life her
Giv blod og Rummelighed
De to plakater Giv Blod og Rummelighed af Mormor (f. 1986) og Rasmus Koch (f. 1970) er lavet til fordel for velgørende organisationer, som kunstnerne selv har valgt.
Læs mere om Giv blod og Rummelighed her
Untitled (Nostalgia 2)
Værket ”Untitled (Nostalgia 2)” er skabt af Jonas Frederiksen i 2019 og består af et enkelt fotografi, hvor forudsigeligheden af billedets indhold virker umiddelbar og ligetil.
Læs mere om Untitled (Nostalgia 2) her