Velkommen til nye elever
Vi glæder os til at byde dig velkommen som ny elev på Randers Social- og Sundhedsskole.
Glæd dig til en spændende tid med spændende oplevelser, nye bekendtskaber, og en både faglig og personlig udvikling.
Her på siden kan du finde mange af de informationer, du har brug for at vide inden og under din start på skolen.

Undervisning og støtte
Undervisningen
Undervisningensdagen starter kl. 08.30 i Randers og 08.40 i Grenaa og vil slutte mellem kl. 13.30 og 15.25.
Du kan se dit skema i Studie+, som du får adgang til på første skoledag.
Vejledning og støtte
Mens du tager din uddannelse, kan du få hjælp og støtte til faglige og personlige udfordringer, eksempelvis ordblindhed, mentorhjælp, læsevejledning, studiecafe mm. Læs mere her.
IT, netadgang, kopi og print
Vi vil bede dig om, at du medbringer din egen computer til brug i undervisningen.
Computer skal medbringes fra første dag. Såfremt du ikke har mulighed for at medbringe din egen computer, kan du låne en computer af skolen.
Når du starter, kan du gratis hente Officepakken ned på din computer. Du får personlige koder til skolens netværk og internettet.
Du får ved uddannelsens start udleveret et kopikort med 500 kopier, så du kan kopiere materiale på skolen. Kortet skal afleveres igen, når du er færdig på uddannelsen.
Litteraturlister og undervisningsmaterialer
Vi anbefaler, du selv køber dine bøger, da det er vores erfaring, at mange elever foretrækker bøger i papirform.
Hvis du ikke har mulighed for det, udleverer skolen adgang til digitale i-bøger.
Du kan finde litteraturlister til de forskellige uddannelser her
Planer for ferier, skole og oplæring
Skolen har altid lukket i uge 28, 29 og 30, og mellem jul og nytår, så der har du ferie.
Du kan finde oversigter og planer for dit uddannelsesforløb og for ferier her
Praktiske oplysninger
SU og Ungdomskort
Vi har samlet det vigtigste, du skal vide i forhold til SU og Ungdomskort her.
Hvis vejledningen ikke giver svar, så kan du finde meget mere info om SU her.
Sygdom
Hvis du er syg, eller af en anden grund ikke kan komme i skole, skal dette meldes i Studie+ senest kl. 8.30.
Elever på hovedforløb med en uddannelsesaftale skal også melde fravær til arbejdsgiver i skoleperioderne.
Transport og parkering
Det er muligt at parkere på skolens egne parkeringspladser i både Randers og Grenaa.
Særligt i opstartsperioder kan der være trængsel på parkeringspladsen i Randers. Er parkeringspladsen fyldt kan du parkere ved Randers Storcenter lige ved siden af skolen.
Det er også muligt at tage offentlig transport til begge afdelinger. Se hvordan på rejseplanen.dk.
Kantine
I Randers kan du købe morgenmad og frokost i skolens kantine, der har åbent man-fre. kl. 08-14.
Du kan følge skolens kantine på Facebook, hvor du kan se ugens menu og få andre gode tilbud fra kantinen.
I Grenaa kan du bestille sandwich og salater fra Grenaa Idrætscenter. Du finder information om dette i skolens kantine.
Studie- og ordensregler
På skolen har vi nogle studie- og ordensregler, som skal bidrage til at sikre et godt skolemiljø for elever, medarbejdere og gæster i huset. Vi er alle ansvarlige for at følge ordensreglerne.
Du kan finde skolens studie- og ordensregler her.
Tobaksfri skoletid
På Randers Social- og Sundhedsskole vil vi gerne være et sundt og levende uddannelsessted, som er med til at understøtte gode vaner og sund livsstil hos alle elever, kursister og ansatte. Derfor er vi rigtig stolte af at have indført 100 % tobaksfri skole- og arbejdstid.
Tobaksfri skoletid betyder konkret at:
- Skolens matrikel er fuldstændig tobaks- og røgfri. Herunder også på parkeringpladsen. Bemærk, at samme regler gælder på Viden Djurs', Tradiums og Paderup Gymnasiums områder.
- Det er ydermere ikke tilladt for elever, kursister, ansatte eller gæster at ryge eller benytte anden tobak i skoletiden – også når du er uden for skolens matrikel.
Tobaksfri skoletid gælder for alle elever, kursister, medarbejdere og besøgende på skolen og inkluderer alle typer tobak, herunder cigaretter, e-cigaretter, tyggetobak, snus (også tobaksfri snus), og lignende.
Læs mere om Tobaksfri skoletid her
Se skolen
Herunder kan du komme med på rundvisning på skolens afdelinger i Randers og Grenaa.
Randers
Grenaa
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål til din start på skolen, kan du kontakte en af skolens uddannelsesvejledere.
-
Gitte Koudal Andersen Uddannelsesvejleder, Sosu-assistent, Sosu-hjælper, EUX og GF1 Tlf 61 96 06 64 gka@sosuranders.dk
-
Louise Riddersholm Uddannelsesvejleder, GF2 Sosu, GF2 PAU, PAU og PAU EUV1 Mobil 28 10 08 13 lor@sosuranders.dk
-
Sannie Christoffersen Uddannelsesvejleder, GF2 Sosu, Sosu-hjælper, Sosu-assistent og Sosu-hjælper EUV1 Tlf 61 96 06 50 sac@sosuranders.dk