Jeg er blevet en meget dygtigere og gladere medarbejder
Louise Kofod var god til børn, da hun arbejdede som pædagogmedhjælper. Børnene, forældrene og kollegaerne var glade for hende. Men hun vidste samtidig, at hun kunne gøre det endnu bedre. Med pædagogisk assistentuddannelsen har hun nu fået et fagligt og teoretisk perspektiv på børnenes udvikling og trivsel. Det har både gjort hende til en dygtigere og en gladere medarbejder.
Louise var ikke i tvivl, da hun skiftede blomsterbinderkarrieren ud med en stilling som pædagogmedhjælper. Her, hos børnene og i det pædagogiske arbejde, lå hendes fremtid.
”Jeg har altid godt kunnet lide at være sammen med børn. Så da jeg blev ansat som pædagogmedhjælper, faldt det mig meget naturligt ved lege med børnene, trøste dem og øve selvhjælp i hverdagen, ”siger hun og fortsætter:
”Men efter nogle år begyndte jeg at blive opmærksom på min manglende faglighed. Jeg var god til mit arbejde, men jeg havde ikke et fagligt afsæt til at reflektere over, hvad jeg gjorde, og hvad mine handlinger betød for børnene. Derfor startede jeg på den pædagogiske assistentuddannelse. ”
Et år på skolebænken med fuld løn
Da Louise første gang gik til sin leder for at bede om orlov til at tage pædagogisk assistentuddannelsen, fik hun opbakning til sin beslutning. Og hun fik fuld løn under hele uddannelsen:
”Vi var flere, der ønskede at tage pædagogisk assistentuddannelsen, og vi fik hjælp fra FOA til at få styr på vores muligheder. Det viste sig, at man som pædagogmedhjælper har ret til uddannelsesorlov med fuld løn. Og pædagogisk assistentuddannelsen er et fuldtidsstudie, så selvom jeg egentlig var ansat på 35 timer, fik jeg løn for 37 timer under min uddannelse,” forklarer Louise.
Det tog kun lidt over et år for Louise at få bevis på, at hun var faglært. 42 undervisningsuger tager det, for at være helt præcis, at uddanne sig til pædagogisk assistent, hvis man har minimum to års relevant erhvervserfaring og er over 25 år. Og de kriterier opfyldte Louise.
En praksisnær uddannelse
”Jeg var først meget bekymret for at skulle gå i skole igen. Jeg tænkte, at det slet ikke var mig, det der med at skulle sidde stille og modtage teoriundervisning,” siger Louise med et skævt smil.
”Men heldigvis lod jeg mig overtale til at søge ind alligevel. Og jeg blev meget positivt overrasket. Uddannelsen er så praksisnær, og selv i skoleundervisningen arbejdede vi meget med cases, kreative projekter og i grupper. Jeg fik 12 for min første prøve, og jeg følte ikke engang, det var en prøve, fordi vi i min gruppe fremlagde vores arbejde som et rollespil.”
Det drejer sig om mennesker
Louise har valgt pædagogisk assistentuddannelsen, fordi hun brænder for at arbejde med mennesker. Det er samværet med børnene og samarbejdet med deres forældre, som giver hendes arbejdsdag værdi. Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at pædagogisk assistentuddannelsen var det helt rigtige valg for hende:
”Altså jeg kan godt skrive et referat, hvis jeg skal. Men det siger mig ikke noget. Det passer mig rigtig fint, at mine pædagogkollegaer tager sig af det skriftlige arbejde i vores institution, mens jeg udelukkende koncentrerer mig om at være sammen med børnene og deres forældre,” siger hun og uddyber:
”Det er en kæmpe tillidserklæring, når forældrene kommer og afleverer deres børn, som er det dyrebareste, de overhovedet har, til mig. Det kræver et stærkt tillids- og relationsarbejde. Og netop dét arbejde er min helt store passion.”
Et stærkt team
På Louise stue er der også ansat en pædagog. Louise og hendes pædagogkollega arbejder derfor tæt sammen i hverdagen, og ifølge Louise udgør de et rigtig stærkt team, netop fordi de som henholdsvis pædagog og pædagogisk assistent har hver deres kompetencer at byde ind med:
”Min kollega har som pædagog styr på dokumentationen og andre skriftlige ting. Jeg er meget kreativ og god til at sætte nye aktiviteter i gang. Det kunne for eksempel være at arbejde med video eller collager på en måde, som samtidig understøtter børnenes udvikling. Vi arbejder rigtig godt sammen og bruger dagligt hinanden som sparringspartnere på forskellige parametre.”
Er blevet en vigtig sparringspartner
Siden Louise tog pædagogisk assistentuddannelsen, er hun blevet en meget mere central del af kollegaskabet.
”Tidligere, når vi havde personalemøde eller pædagogisk udviklingsdag, var jeg der ligesom bare. Det faglige niveau i vores dagtilbud er meget højt, og som ufaglært kunne jeg slet ikke snakke med. Jeg forstod ikke de faglige begreber, mine uddannede kollegaer brugte,” fortæller Louise og tilføjer:
”Men nu er jeg pludselig blevet én af dem, som andre går til for at få faglig sparring. Nu er jeg én af dem, der ved noget om nærmeste udviklingszone, psykologisk påvirkning af børn eller metallisering. Det er helt vildt fedt, og jeg bliver helt høj af at kunne bidrage med min faglighed til personalemøder og forældresamtaler.”
Der er forskel på at tænke og reflektere
Louises faglighed kommer selvfølgelig også i spil i hverdagen sammen med børnene. Med et stærkt teoretisk afsæt kan hun nu sætte målrettede pædagogiske aktiviteter i gang, som opfylder kriterierne i de pædagogiske læreplaner.
”Tidligere satte jeg også aktiviteter i gang. Men det var lidt mere ud fra, hvad børnene syntes var sjovt, og hvad vi lige havde ressourcer til. Jeg tænkte meget over alt, hvad jeg gjorde. Men jeg havde ikke fagligheden til at reflektere over mit arbejde. For mig er der stor forskel på at tænke og reflektere. Som pædagogisk assistent kan jeg reflektere over min egen praksis. Det har både øget kvaliteten af mit arbejde og ikke mindst styrket min arbejdsglæde helt vildt.”
Vi starter nye PA-hold for voksne med erhvervserfaring 11. september 2019. Læs mere her.
