Tak for et godt 2017!

 

2017 har været et begivenhedsrigt år på Randers Social- og Sundhedsskole.

Vi har dimitteret dygtige og stolte social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter.

Vi har kastet med gummistøvler, afholdt sjippekonkurrence, danset zumba og sunget Lucia.

Vi har samarbejdet med udenlandske ligesindede om inklusion og andre spændende projekter.

Vi har sendt elever på praktik i Spanien, Island, England og andre spændende lande.

Vi har vundet regionsmesterskabet i SOSU Skills.

Vi har spillet banko og er blevet inspireret af Abdel Aziz Mahmoud.

Vi har haft besøg af mange søde og nysgerrige 8.-, 9.- og 10.-klasses elever.

Vi har efteruddannet flere dygtige kursister fra velfærdssektoren...

 

...Og meget meget mere!

 

Vi har åbnet vores døre og arme for omverdenen, fordybet os i faglige termer og begreber, engageret os i holdkammerater, kollegaer, samarbejdspartnere og selvfølgelig borgere.

Vi har grinet, grublet og givet den gas - til undervisning, eksamener og festlige begivenheder.

 

Tak til alle for et godt 2017 på Randers Social og Sundhedsskole!