Rundbordssamtaler
Her kan du se konferencens rundbordssamtaler.
Du skal deltage i tre bordsamtaler. Du vælger blandt de 14 borde til frokost på konferencen.
Der er plads til ca. 12 deltagere ved hver bordsamtale. Da interessen for bordsamtalerne kan være forskellig, kan det være, at alle ikke får deres første prioriteret. Derfor er det en god idé at udvælge alternativer
1. Tvivl som trigger for læring
Problem
Hvordan kan oplevet tvivl i usikre situationer i højere grad afprivatiseres og udforskes i fælles faglige fora i uddannelses- og omsorgsarbejdet?
Baggrund
Karakteren af de opgaver vi løser i uddannelse- og omsorgsarbejde er kompleks og ‘vild’. Det skaber usikre situationer, der medfører tvivl om, hvad der er det rette at gøre. Denne tvivl håndteres ofte som et individuelt anliggende eller i tilfældige kollegiale møder spontant på gangen, mens arbejdet udføres. Men i sig bærer tvivlen et potentiale for læring, fordi vi indefra situationerne oplever et pres for at handle.
Bordholder
Britta Møller
SOSU Østjylland
Aarhus Kommune
Aalborg Universitet
Lokation
Konferencesal
2. Kollektiv og professionel læring – med kerneopgaven i centrum
Problem
Hvordan kan vi styrke kollektive læringsprocesser der bidrager til både at løse akutte problemer og gøre os i stand til hele tiden af forbedre vores praksis?
Baggrund
Såvel uddannelse som omsorgsarbejde indeholder kompleks problemløsning. Det betyder at der ikke findes klare opskrifter på hvordan vi løser de problemer vi som professionelle møder. Løsninger indebærer derfor ofte at vi må ændre på vores måde at tænke og handle på. Komplekse problemer kan vi ikke løse alene. Kompleks problemløsning kræver kollektiv og professionel læring
Bordholder
Anne-Birgitte Rohwedder
Randers Social- og Sundhedsskole
Aalborg Universitet
Lokation
Konferencesal
3. Hvad kan vi bruge samarbejde med forskere til?
Problem
Indenfor hvilke områder vil det være relevant at samarbejde med forskere? Hvad vil for jer være et relevant udbytte af et samarbejde? Hvilke samarbejdsformer vil give mening? Hvilke ting skal være på plads for at skabe det gode samarbejde?
Baggrund
Kendetegnet for SOSU-feltet er en stor interesse for udvikling, hvilket manifesterer i de mange interessante og vigtige udviklingsprojekter der igangsættes. Men hvilken betydning vil det have hvis forskning i højere grad bliver en naturlig del af måden hvorpå der arbejdes med udvikling?
Bordholder
Anja O. Thomassen
Aalborg Universitet
Lokation
Konferencesal
4. Sammenhæng i uddannelserne
Problem
Hvordan arbejder vi sammen om at forbedre den organisatoriske sammenhæng i SOSU- uddannelserne på meso-niveau (undervisere og praktikvejledere).
Baggrund
SOSU OJ har gennemført en evaluering af Social- og Sundhedsassistenternes uddannelsesordning, som blev indført i 2017. Evalueringen viser at den røde tråd i uddannelsen mangler og grænsekrydsene mellem skole og praktik, på tværs af skoleperioder og fra praktik til praktik overvejende foregår på mikro- (eleven selv) og meso-niveau (ledelse og politisk niveau). Her fremgår et behov for at skabe mere sammenhæng mellem uddannelsernes mange aktører og interessenter på tværs af organisatoriske arbejdsgiver-skel og SOSU-skolen.
Bordholder
Karen Roed Brix
SOSU Østjylland
Lokation
Konferencesal
5. Innovation
Problem
Når vi tager et læringsperspektiv på begrebet innovation, hvad er det så vi gerne vil opnå? Hvilke fremtidige behov for innovation kan vi få øje på, og hvad skal vi gøre for at få det til at ske?
Baggrund
Velfærdsinnovation, offentlig innovation og social innovation – kært barn har mange navne. Innovation har været på SOSU-dagsordenen i mere end et årti, men der er ikke altid enighed om, hvad begrebet innovation handler om, hvad vi gerne vil opnå, når vi taler om innovation, og hvad der skal til for at få innovation til at ske.
Bordholder
Charlotte Wegener
Aalborg Universitet
SOSU Østjylland
Lokation
Konferencesal
6. Refleksiv uddannelsespraksis i en hverdag præget af opgaveløsning
Problem
Hvordan kan vi igennem en refleksiv uddannelsespraksis ruste kommende social- og sundheds-fagpersoner til at bevare en refleksiv praksis og faglighed i deres arbejdsliv?
Baggrund
Vi oplever, at selvom eleverne er uddannet til at anvende faglig refleksion med henblik på at højne kvalitet og fagligheden i social og sundhedsfaget, sker der en tilpasning til en hverdag præget af opgaveløsning og driftstænkning, når eleverne efter endt uddannelse får arbejde.
Forskning peger på at manglende faglig refleksion medfører risiko for forråelse i omsorgsfagene.
Bordholder
Inga Christiansen
Birte Pedersen
Aarhus Kommune
Lokation
Konferencesal
7. Praksislæring
Problem
Hvilke praksisforståelser er vi hver især bærere af? Hvad taler vi om, når vi taler om praksislæring? Skal læring være praksisrettet, praksisbaseret, i praksis, om praksis eller noget helt andet? Og hvad betyder de mange forskellige forståelser for elevernes læreprocesser?
Baggrund
Praksislæring er et hyldet uddannelsesmæssigt princip. Og en del af SOSU-uddannelserne er organiseret omkring læring i praktikken. Men der er mange forskellige forståelser af praksislæring ude at gå og det kan have betydning forskning såvel som praksis på SOSU-området.
Bordholder
Jonas Sprogøe
Praksislæring
Lokation
Konferencesal
8. Fastholdelse og overgange til praktik i SOSU-uddannelserne
Problem
Hvordan kan vi forstå årsager til elevernes frafald fra SOSU-uddannelserne i overgangen til praktik?
Hvordan kan man styrke sammenhængen mellem læringsmiljøerne i hhv. skole og praktik og hvad skal der til for, at det øger fastholdelsen af eleverne?
Baggrund
Frafaldet fra SOSU-uddannelserne er højt, og er trods en lang række forskelligartede indsatser ikke blevet nedbragt. Der er særligt mange af eleverne der falder fra i overgangen mellem skole og praktik.
Årsager til frafald i SOSU-uddannelserne er komplekse og foregår i et samspil mellem eleven og det læringsmiljø, eleven befinder sig i hhv. skole og praktik.
Bordholder
Pernille Hjermov
Københavns Professionshøjskole
Nationalt Center for Erhvervspædagogik
Institut for Didaktik og Digitalisering
Lokation
Konferencesal
9. Fremtidens SOSU-uddannelsesforskning
Problem
Hvordan kan forskning bidrage til at løse en af vores vigtigste samfundsopgaver fremadrettet? og hvordan kan vi få endnu mere forskning på SOSU-uddannelsesfeltet?
Baggrund
Et netop gennemført litteraturstudie viser, at vi i Danmark har et forskningsmæssigt hul inden for SOSU-uddannelsesområdet. Dette er på alle måder paradoksalt set i lyset af at vi står overfor at skulle løse en stor og kompleks samfundsopgave, der kræver øget opmærksomhed på og viden om, hvordan vi uddanner til en velfærdssektor der på mange måder er under pres
Bordholder
Anette Schmidt Laursen
SOSU Østjylland
Maria Dyhrberg Rasmussen
Randers Social- og Sundhedsskole
Lokation
Konferencesal
10. Digitaliseret læring
Problem
Hvad forstår vi ved digitaliseret læring og hvordan kan det understøtte elevernes læring?
Hvordan kan vi lykkes med at digitale teknologier tænkes ind som en naturlig del af vores didaktiske overvejelser?
Baggrund
SOSU-skolerne har i adskillige år arbejdet med digitaliseret læring, og alle skoler har digitale platforme til undervisningsmaterialer, lige som der er indkøbt forskellige teknologier til brug i undervisningen. Alligevel er der mange eksempler på at indkøbt teknologi ikke bliver brugt, eller kun bliver brugt af få undervisere, og at digitale platforme og værktøjer ikke udnyttes til fulde.
Bordholder
Anette Degn Larsen
Randers Social- og Sundhedsskole
Lone B. Secher
Videnscenter for Velfærdsteknologi Vest
Lokation
Konferencesal
11. Det tredje læringsrum og transfer af læring
Problem
Hvordan skal undervisning i et tredje læringsrum tilrettelægges for at transfer kan understøttes?
Baggrund
Transfer, det vil sige overførelse og anvendelse af noget, man har lært i en situation, i en anden situation er en central udfordring i vekseluddannelserne, herunder SOSU-uddannelserne. I bestræbelserne på at styrke transfer kan man etablere et tredje læringsrum mellem skole-og praktikdelene, fx ved brug af digitale værktøjer eller simulation. Imidlertid løser et tredje læringsrum ikke i sig selv transfer-udfordringerne.
Bordholder
Vibe Aarkrog
Aarhus Universitet
Lokation
Mellemrum
12. Styrkelse af interkulturelle kompetencer i SOSU-uddannelserne
Problem
Hvordan kan vi med baggrund i den oplevede, kulturelle diversitet blandt eleverne på SOSU-skolerne og med udgangspunkt i nye læringsmodeller styrke elevernes interkulturelle kompetencer og udvikle et omsorgsarbejde, der passer til vores multikulturelle samfund?
Baggrund
Alle fremskrivninger viser, at fremtidens arbejdsmarked for SOSU-uddannede vil blive præget af en stigende kulturel diversitet. Det indebærer, at der vil være et øget behov for at sætte fokus på kompetencer, der styrker færdiguddannede SOSU-medarbejderes muligheder for at arbejde på en kulturelt mangfoldig arbejdsplads. Allerede i dag er der stor kulturel diversitet blandt SOSU-skolernes elever. Det giver et godt grundlag for at udvikle læringskomponenter, der gør interkulturelle kompetencer til en del af uddannelsen.
Bordholder
Jan Ifversen
Mette Thunø
Aarhus Universitet
Lokation
Drama
13. Faglig identitet på velfærdsområdet (social, sundhed, ældre)
Problem
Hvad vil det betyde for borgernes livskvalitet og selvforståelse, hvis både SOSU-uddannelse og SOSU-opgaveløsning øger fokus på at få borgeren til at gøre en forskel og være betydningsfuld?
Baggrund
Den faglige identitet på velfærdsområdet (og heraf også SOSU-området) handler ofte om lyst og kompetencer til at gøre en forskel for mennesker, der har behov for hjælp. Bagsiden kan være, at borgeren bliver passiv og reduceret til at modtage ydelser/indsatser. Tænkningen bag Livskraft (handicapområdet, Aalborg Kommune) er, at livskvalitet handler om at være betydningsfuld i eget og andres liv. Det giver energi, stolthed og glæde at blive set og anerkendt som en, der kan bidrage med noget i en given situation.
Bordholder
Ann Kinly Klinge
Aalborg Kommune
Lokation
Drama
14. Læring som kollegialt anliggende
Problem
Hvordan skaber vi en kultur på ældreområdet hvor det er naturligt at indgå i faglige diskussioner og hvor læring er et anliggende for alle og motiveret af at vi vil gøre det bedst mulige for borgerne?
Baggrund
Som uddannelseskonsulent oplever jeg at elevens læring på praktiksteder kan være begrænset af at læring typisk anses som et anliggende mellem vejleder og elev. Den læring, som sker mellem øvrige kolleger og elev, er ofte baseret på sidemandsoplæring ( ”nu viser jeg dig hvordan du skal gøre”) som ikke følges op af faglige argumenter og drøftelser. Der bliver således ikke talt om hvorfor og hvordan, og med hvilket teoretisk afsæt omsorgen bliver udført. Fordi kulturen ikke indbyder til fælles faglige refleksioner, risikerer vi at eleven blot reproducerer handlinger og der kan opstå fejllæring. Udviklingen på ældreområdet kræver en kulturændring hvor alle både elever og garvede medarbejder hele tid må lære og udvikle egen praksis.
Bordholder
Bente Juulsgaard
Randers Kommune
Lokation
Drama
15. Science II - Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning
Problem
Hvordan vi kan udvikle SOSU skolernes undervisningspraksis og elevernes læringsudbytte med afsæt i erfaringer fra Science II?
Baggrund
Med afsæt i projektet Science II, Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (IBSE) undersøges hvordan vi kan iværksætte følgeforskning, der kan give os viden om hvordan denne undervisningspraksis påvirker elevernes læringsudbytte.
Med afsæt i Læringssamtaler fra ledelsesforløbet – Hvordan kan disse samtaler understøtte vores undervisningspraksis. I projektet anvender vi IRIS CONNECT (der optager undervisningen fra 2 perspektiver) – hvilke muligheder give denne digitale understøttelse.
Bordholder
Preben Kirkegaard
UCN
Lene Kvist
SOSU Nord
Lokation
Drama