Rundbordssamtaler

Her kan du se konferencens rundbordssamtaler.

Du skal deltage i tre bordsamtaler. Du vælger blandt de 14 borde til frokost på konferencen.

Der er plads til ca. 12 deltagere ved hver bordsamtale. Da interessen for bordsamtalerne kan være forskellig, kan det være, at alle ikke får deres første prioriteret. Derfor er det en god idé at udvælge alternativer

1. Tvivl som trigger for læring

 

Problem

Hvordan kan oplevet tvivl i usikre situationer i højere grad afprivatiseres og udforskes i fælles faglige fora i uddannelses- og omsorgsarbejdet?

Baggrund

Karakteren af de opgaver vi løser i uddannelse- og omsorgsarbejde er kompleks og ‘vild’. Det skaber usikre situationer, der medfører tvivl om, hvad der er det rette at gøre. Denne tvivl håndteres ofte som et individuelt anliggende eller i tilfældige kollegiale møder spontant på gangen, mens arbejdet udføres. Men i sig bærer tvivlen et potentiale for læring, fordi vi indefra situationerne oplever et pres for at handle.

Bordholder

Britta Møller

SOSU Østjylland

Aarhus Kommune

Aalborg Universitet

Lokation

Konferencesal

2. Kollektiv og professionel læring – med kerneopgaven i centrum

 

Problem

Hvordan kan vi styrke kollektive læringsprocesser der bidrager til både at løse akutte problemer og gøre os i stand til hele tiden af forbedre vores praksis?

Baggrund

Såvel uddannelse som omsorgsarbejde indeholder kompleks problemløsning. Det betyder at der ikke findes klare opskrifter på hvordan vi løser de problemer vi som professionelle møder. Løsninger indebærer derfor ofte at vi må ændre på vores måde at tænke og handle på. Komplekse problemer kan vi ikke løse alene. Kompleks problemløsning kræver kollektiv og professionel læring

Bordholder

Anne-Birgitte Rohwedder

Randers Social- og Sundhedsskole

Aalborg Universitet

Lokation

Konferencesal

3. Hvad kan vi bruge samarbejde med forskere til?

 

Problem

Indenfor hvilke områder vil det være relevant at samarbejde med forskere? Hvad vil for jer være et relevant udbytte af et samarbejde? Hvilke samarbejdsformer vil give mening? Hvilke ting skal være på plads for at skabe det gode samarbejde?

Baggrund

Kendetegnet for SOSU-feltet er en stor interesse for udvikling, hvilket manifesterer i de mange interessante og vigtige udviklingsprojekter der igangsættes. Men hvilken betydning vil det have hvis forskning i højere grad bliver en naturlig del af måden hvorpå der arbejdes med udvikling?

Bordholder

Anja O. Thomassen

Aalborg Universitet

Lokation

Konferencesal

4. Sammenhæng i uddannelserne

 

Problem

Hvordan arbejder vi sammen om at forbedre den organisatoriske sammenhæng i SOSU- uddannelserne på meso-niveau (undervisere og praktikvejledere).

Baggrund

SOSU OJ har gennemført en evaluering af Social- og Sundhedsassistenternes uddannelsesordning, som blev indført i 2017. Evalueringen viser at den røde tråd i uddannelsen mangler og grænsekrydsene mellem skole og praktik, på tværs af skoleperioder og fra praktik til praktik overvejende foregår på mikro- (eleven selv) og meso-niveau (ledelse og politisk niveau). Her fremgår et behov for at skabe mere sammenhæng mellem uddannelsernes mange aktører og interessenter på tværs af organisatoriske arbejdsgiver-skel og SOSU-skolen.

Bordholder

Karen Roed Brix

SOSU Østjylland

Lokation

Konferencesal

5. Innovation

 

Problem

Når vi tager et læringsperspektiv på begrebet innovation, hvad er det så vi gerne vil opnå? Hvilke fremtidige behov for innovation kan vi få øje på, og hvad skal vi gøre for at få det til at ske?

Baggrund

Velfærdsinnovation, offentlig innovation og social innovation – kært barn har mange navne. Innovation har været på SOSU-dagsordenen i mere end et årti, men der er ikke altid enighed om, hvad begrebet innovation handler om, hvad vi gerne vil opnå, når vi taler om innovation, og hvad der skal til for at få innovation til at ske.

Bordholder

Charlotte Wegener

Aalborg Universitet

SOSU Østjylland

Lokation

Konferencesal

6. Refleksiv uddannelsespraksis i en hverdag præget af opgaveløsning

 

Problem

Hvordan kan vi igennem en refleksiv uddannelsespraksis ruste kommende social- og sundheds-fagpersoner til at bevare en refleksiv praksis og faglighed i deres arbejdsliv?

Baggrund

Vi oplever, at selvom eleverne er uddannet til at anvende faglig refleksion med henblik på at højne kvalitet og fagligheden i social og sundhedsfaget, sker der en tilpasning til en hverdag præget af opgaveløsning og driftstænkning, når eleverne efter endt uddannelse får arbejde.

Forskning peger på at manglende faglig refleksion medfører risiko for forråelse i omsorgsfagene.

Bordholder

Inga Christiansen

Birte Pedersen

Aarhus Kommune

Lokation

Konferencesal

7. Praksislæring

 

Problem

Hvilke praksisforståelser er vi hver især bærere af? Hvad taler vi om, når vi taler om praksislæring? Skal læring være praksisrettet, praksisbaseret, i praksis, om praksis eller noget helt andet? Og hvad betyder de mange forskellige forståelser for elevernes læreprocesser?

Baggrund

Praksislæring er et hyldet uddannelsesmæssigt princip. Og en del af SOSU-uddannelserne er organiseret omkring læring i praktikken. Men der er mange forskellige forståelser af praksislæring ude at gå og det kan have betydning forskning såvel som praksis på SOSU-området.

Bordholder

Jonas Sprogøe

Praksislæring

Lokation

Konferencesal

8. Fastholdelse og overgange til praktik i SOSU-uddannelserne

 

Problem

Hvordan kan vi forstå årsager til elevernes frafald fra SOSU-uddannelserne i overgangen til praktik?

Hvordan kan man styrke sammenhængen mellem læringsmiljøerne i hhv. skole og praktik og hvad skal der til for, at det øger fastholdelsen af eleverne?

Baggrund

Frafaldet fra SOSU-uddannelserne er højt, og er trods en lang række forskelligartede indsatser ikke blevet nedbragt. Der er særligt mange af eleverne der falder fra i overgangen mellem skole og praktik.

Årsager til frafald i SOSU-uddannelserne er komplekse og foregår i et samspil mellem eleven og det læringsmiljø, eleven befinder sig i hhv. skole og praktik.

Bordholder

Pernille Hjermov

Københavns Professionshøjskole

Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Institut for Didaktik og Digitalisering

Lokation

Konferencesal

9. Fremtidens SOSU-uddannelsesforskning

 

Problem

Hvordan kan forskning bidrage til at løse en af vores vigtigste samfundsopgaver fremadrettet? og hvordan kan vi få endnu mere forskning på SOSU-uddannelsesfeltet?

Baggrund

Et netop gennemført litteraturstudie viser, at vi i Danmark har et forskningsmæssigt hul inden for SOSU-uddannelsesområdet. Dette er på alle måder paradoksalt set i lyset af at vi står overfor at skulle løse en stor og kompleks samfundsopgave, der kræver øget opmærksomhed på og viden om, hvordan vi uddanner til en velfærdssektor der på mange måder er under pres

Bordholder

Anette Schmidt Laursen

SOSU Østjylland

 

Maria Dyhrberg Rasmussen

Randers Social- og Sundhedsskole

Lokation

Konferencesal

10. Digitaliseret læring

 

Problem

Hvad forstår vi ved digitaliseret læring og hvordan kan det understøtte elevernes læring?

Hvordan kan vi lykkes med at digitale teknologier tænkes ind som en naturlig del af vores didaktiske overvejelser?

Baggrund

SOSU-skolerne har i adskillige år arbejdet med digitaliseret læring, og alle skoler har digitale platforme til undervisningsmaterialer, lige som der er indkøbt forskellige teknologier til brug i undervisningen. Alligevel er der mange eksempler på at indkøbt teknologi ikke bliver brugt, eller kun bliver brugt af få undervisere, og at digitale platforme og værktøjer ikke udnyttes til fulde.

Bordholder

Anette Degn Larsen

Randers Social- og Sundhedsskole

Lone B. Secher

Videnscenter for Velfærdsteknologi Vest

Lokation

Konferencesal

11. Det tredje læringsrum og transfer af læring

 

Problem

Hvordan skal undervisning i et tredje læringsrum tilrettelægges for at transfer kan understøttes?

Baggrund

Transfer, det vil sige overførelse og anvendelse af noget, man har lært i en situation, i en anden situation er en central udfordring i vekseluddannelserne, herunder SOSU-uddannelserne. I bestræbelserne på at styrke transfer kan man etablere et tredje læringsrum mellem skole-og praktikdelene, fx ved brug af digitale værktøjer eller simulation. Imidlertid løser et tredje læringsrum ikke i sig selv transfer-udfordringerne. 

Bordholder

Vibe Aarkrog 

Aarhus Universitet

Lokation

Mellemrum

12. Styrkelse af interkulturelle kompetencer i SOSU-uddannelserne

 

Problem

Hvordan kan vi med baggrund i den oplevede, kulturelle diversitet blandt eleverne på SOSU-skolerne og med udgangspunkt i nye læringsmodeller styrke elevernes interkulturelle kompetencer og udvikle et omsorgsarbejde, der passer til vores multikulturelle samfund?

Baggrund

Alle fremskrivninger viser, at fremtidens arbejdsmarked for SOSU-uddannede vil blive præget af en stigende kulturel diversitet. Det indebærer, at der vil være et øget behov for at sætte fokus på kompetencer, der styrker færdiguddannede SOSU-medarbejderes muligheder for at arbejde på en kulturelt mangfoldig arbejdsplads. Allerede i dag er der stor kulturel diversitet blandt SOSU-skolernes elever. Det giver et godt grundlag for at udvikle læringskomponenter, der gør interkulturelle kompetencer til en del af uddannelsen.

Bordholder

Jan Ifversen

Mette Thunø

Aarhus Universitet

Lokation

Drama

13. Faglig identitet på velfærdsområdet (social, sundhed, ældre)

 

Problem

Hvad vil det betyde for borgernes livskvalitet og selvforståelse, hvis både SOSU-uddannelse og SOSU-opgaveløsning øger fokus på at få borgeren til at gøre en forskel og være betydningsfuld?

Baggrund

Den faglige identitet på velfærdsområdet (og heraf også SOSU-området) handler ofte om lyst og kompetencer til at gøre en forskel for mennesker, der har behov for hjælp. Bagsiden kan være, at borgeren bliver passiv og reduceret til at modtage ydelser/indsatser. Tænkningen bag Livskraft (handicapområdet, Aalborg Kommune) er, at livskvalitet handler om at være betydningsfuld i eget og andres liv. Det giver energi, stolthed og glæde at blive set og anerkendt som en, der kan bidrage med noget i en given situation.

Bordholder

Ann Kinly Klinge

Aalborg Kommune

Lokation

Drama

14. Læring som kollegialt anliggende

 

Problem

Hvordan skaber vi en kultur på ældreområdet hvor det er naturligt at indgå i faglige diskussioner og hvor læring er et anliggende for alle og motiveret af at vi vil gøre det bedst mulige for borgerne?

Baggrund

Som uddannelseskonsulent oplever jeg at elevens læring på praktiksteder kan være begrænset af at læring typisk anses som et anliggende mellem vejleder og elev. Den læring, som sker mellem øvrige kolleger og elev, er ofte baseret på sidemandsoplæring ( ”nu viser jeg dig hvordan du skal gøre”) som ikke følges op af faglige argumenter og drøftelser.  Der bliver således ikke talt om hvorfor og hvordan, og med hvilket teoretisk afsæt omsorgen bliver udført. Fordi kulturen ikke indbyder til fælles faglige refleksioner, risikerer vi at eleven blot reproducerer handlinger og der kan opstå fejllæring. Udviklingen på ældreområdet kræver en kulturændring hvor alle både elever og garvede medarbejder hele tid må lære og udvikle egen praksis.

Bordholder

Bente Juulsgaard

Randers Kommune

Lokation

Drama

15. Science II - Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning

 

Problem

Hvordan vi kan udvikle SOSU skolernes undervisningspraksis og elevernes læringsudbytte med afsæt i erfaringer fra Science II?

Baggrund

Med afsæt i projektet Science II, Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (IBSE) undersøges hvordan vi kan iværksætte følgeforskning, der kan give os viden om hvordan denne undervisningspraksis påvirker elevernes læringsudbytte.

Med afsæt i Læringssamtaler fra ledelsesforløbet – Hvordan kan disse samtaler understøtte vores undervisningspraksis. I projektet anvender vi IRIS CONNECT (der optager undervisningen fra 2 perspektiver) – hvilke muligheder give denne digitale understøttelse. 

Bordholder

Preben Kirkegaard

UCN

Lene Kvist

SOSU Nord

Lokation

Drama