Oplæring på Færøerne

Laura Boye Madsen, Julie Bach Andersen og Emilie Rosborg Stæhr-Hansen har været i oplæring i udlandet. Læs her, hvordan de oplevede at være i oplæring i en vuggestue på Færøerne. 

Vi har været i praktik på Færøerne, hvor vi var i vuggestue. Vores oplæringssted var et skønt lille sted efter danske standarder, stor af færøske standarter, institution, med omkring 100 børn og 24 ansatte.

Vi mødte op første dag pakket godt ind i det varmeste tøj vi havde med os, da vejret på Færøerne er noget mere barskt end hvad vi er vant til her i Danmark, så hvis I vælger Færøerne som oplæringssted skal I være opmærksomme på det.

Men som vejret var anderledes var indbyggerne på Færøerne det så sandelig også. Forestil jer de sødeste, mest gavmilde og behjælpelige bedsteforældre, du overhovedet kan. Det er den mest korrekte beskrivelse, vi kan komme på til at beskrive indbyggerne på Færøerne.

For at komme til vores oplæringssted i Leirvik skulle vi på tur med bus og nogle dage kunne vi køre med nogen af medarbejderne i institutionen, så vi også fik prøvet hvordan det var at åbne og lukke i en færøsk institution.
Det var en meget anderledes oplevelse at åbne på Færøerne, fordi det første barn kom ofte 30 minutter efter vi havde åbnet, hvor vi i Danmark er vant til at der står forældre foran døren og venter på at aflevere deres børn, inden institutionen åbner. Resten af morgen foregik meget rolig.

De arbejder næsten på samme måde som os, pånær, hvor vi arbejder ud fra de styrkede læreplanstemaer, så er det noget som det færøske personale er meget skeptiske over for, og de arbejder derfor mere med konceptet fri leg.

Inden vi tog afsted var vi meget spændte på, hvilket sprog vi skulle kommunikere på, både med personalet og især børnene.

Vi blev mødt af personale, hvor de fleste snakkede rigtig godt dansk, børnene derimod var noget svære at kommunikere med, dog er der mange børn som både snakker og forstår dansk og engelsk.                                                                                                               

De synger mange sange som man kan genkende fra Danmark, dog er de oversat til færøsk hvilket lyder lidt sjovt.

En af dagene tog Paula som er leder i institutionen os med på en tur, hvor hun viste os nogle forskellige færøske turistattraktioner, og hvor vi fik mulighed for at smage på noget af det traditionelle færøske mad.

Huskeliste til når du rejser til Færøerne:

  • Tøj til alt slags vejr – da Færøerne byder på meget forskellig slags vejr
  • Gode vinterstøvler, gerne som er lidt lange så der ikke komme sne i skoene
  • Hvis det er en mulighed, så bestil et buskort til de færøske busser, da det både er billigere og sparer tid.
  • Ekstra penge fordi maden er meget dyr!