Feedback for læring - pædagogisk ledelse på tværs
På denne side kan du læse mere om projektet "Feedback for læring - pædagogisk ledelse på tværs", som er gennemført i samarbejde mellem seks ungdomsuddannelser:
- Grenaa Gymnasium
- Vestjysk Gymnasium Tarm
- Viby Gymnasium
- Egaa Gymnasium
- Mercantec
- Randers Social- og Sundhedsskole
Om projektet
Projekterfaringer viser, at korte observationer af lærernes dagligdag - i undervisningssituationer og i forbindelse med lærersamarbejde - åbner for læring og udvikling på alle niveauer i organisationen. Observationsinformeret ledelsesfeedback er dog også en kompleks og tvetydig praksis der åbner op for en række mulige dilemmaer og modsatrettede forståelser og holdninger.
Med projektet ’Feedback for læring - pædagogisk ledelse på tværs’ har seks ungdomsuddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland sammen udviklet en række designs for, hvordan pædagogisk ledelse kan praktiseres i form af observationsinformeret feedback.
Pædagogisk ledelse er ikke en ”one size fits all”-løsning. I projektet har de seks deltagende skoler derfor arbejdet med lokale designs. Designs der netop tager afsæt i den enkelte skoles kultur og organisering. Projektet har gjort det muligt for ledere på tværs af erhvervsuddannelser og gymnasier(STX) at udveksle erfaringer samt reflektere over og udfordre hinandens designs.
Projektet er motiveret af resultater fra international skoleledelsesforskning der peger på, at systematiske undervisningsobservationer og feedback kan bidrage til at fremme elevernes læring. På tværs af de seks skoler står et fælles ønske og organisatoriske behov for at styrke den pædagogisk ledelse og ”komme tættere på” kerneopgaven; elevernes læring.
Udbytte og formidling
Udbyttet af projektet Feedback for læring - pædagogisk ledelse på tværs er erfaringsbaseret viden om, hvordan uddannelsesinstitutioner kan arbejde med pædagogisk ledelse i form af observationsinformaeret feedback.
Denne viden er formidlet i en række erfaringsnotater, som kan læses og anvendes selvstændigt eller som en samlet rapport.
De enkelte erfaringsnotater indeholder vidensopsamling samt forskellige modeller og konkrete designs, som kan inspirere andre skoler til at arbejde med ledelsesfeedback for læring.
Projekterfaringerne er bearbejdet til notater af projektets pædagogiske ledelseskonsulent, ph.d. studerende : Anne-Birgitte Rohwedder
Læs den samlede rapport her:
Feedback for læring - samlet rapport
Eller download de enkelte erfarings- design- og materialenotater herunder:
Erfaringsnotater
Elevcentreret skoleledelse og pædagogisk ledelse
Skoleledelse med effekt på elevernes læring
Observationsinformeret feedback - en pædagogisk ledelsespraksis
På vippen mellem organisation og individ
På vippen mellem struktur og kultur
Retning, Handling og Organisering
Designnotater
Vestjysk Gymnasium Tarm: MUS og kollegial supervision
Egaa Gymnasium: Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Grenå Gymnasium: Opfølgning på skolens pædagogiske indsatsområder
Mercantec: Systematiserede undervisningsobservationer
Viby Gymnasium: Professionelt lærersamarbejdet i faggrupper
Randers Social- og Sundhedsskole: Deprivatisering og kollaborative lærersamarbejder