Nye IT-systemer

 

Kære elever - dette er vigtig info til alle!

I weekenden d. 1-2 december skifter skolen IT leverandør fra VIA ITS til IT Center Nord.

I forbindelse med skiftet ændrer vi også på nogle af skolens systemer. Vi har lyttet til elever og medarbejdere, der har haft et ønske om færre systemer og mindre kompleksitet. Samtidig lukker Elevplan snart og vi skifter det ud med et nyere system i 2019.

I forbindelse med skiftet til IT Center Nord kommer der til at ske følgende:

  • Fredag d. 30/11 kl. 12.00 bliver der lukket for skolens wifi, og man kan heller ikke printe.
  • Mandag d. 3/12 har vi fået nyt wifi, som alle skal logge på. Der kommer en vejledning til dette.
  • OneNote til fagene: der er lavet nye OneNotes, som alle elever og undervisere først kan få adgang til i løbet af uge 49. Skolen sørger for at indholdet i indholdsbiblioteket og samarbejdsområdet bliver kopieret over i de nye. 
  • VidenZonen nedlægges, og i stedet kommer vi til at skrive nyheder gennem elevplan og skolens hjemmeside indtil vi har det nye studieadministrative system.
  • Fredag d. 30/11 bliver din mailboks og dit OneDrive på VidenZonen nedlagt. Så hvis du har nogle mails og dokumenter du vil gemme skal du gøre det inden d. 30/11.
  • Efter d. 1/12 skal alle hovedforløbselever lave en ny uddannelsesmappe, og kopiere indholdet fra den gamle over i den nye, og den skal deles på ny med kontaktlærer og praktikvejleder. Efter d. 1/12 lægger vi en vejledning ud om hvordan man gør dette.

 

DET SKAL DU GØRE:

  • Mails og dokumenter på VidenZonen skal gemmes inden den 30/11. Herefter lukker VidenZonen ned, og du vil ikke længere have adgang til egne mails og dokumenter.
  • Mandag den 3/12 skal alle logge på skolens nye wifi. Vi deler en vejledning til dette.
  • Alle elever skal kopiere egne noter i de forskellige fag over i de nye notesbøger i OneNote (vi får adgang til de nye notesbøger i uge 49)
  • Alle hovedforløbselever skal oprette en ny uddannelsesmappe efter den 1/12. Vi deler en vejledning til dette efter den 1/12.

 

Særligt til dig der er ude i praktik:

  • Vær opmærksom på, at din vejleder ikke kan følge med i din uddannelsesmappe efter d. 1/12. I ugen efter kan du som ovenfor beskrevet lave en ny og give din vejleder adgang til den.
  • Du vil fortsat have de gamle klassenotesbøger til fagene i dit OneNote program, og kan godt vente med at hente de nye ind til du kommer på skole igen.

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte skolens IT-supporter!