Sådan er det at være elev i en sundhedskrise

På sygehuse, plejecentre, i hjemmeplejen og i skoler og institutioner knokler sundhedspersonale og pædagogisk personale med yde omsorg over for patienter, ældre og børn under konstant ændrede forhold og en ny hverdag under coronakrisen. Blandt dem er mange elever, der som en del af deres uddannelser er i praktik midt i krisen.

Tre af skolens elever fortæller her, hvordan det er at være sundhedselev i praktik midt i Danmarkshistoriens største sundhedskrise.

Stine Schou Hansen
Social- og Sundhedsassistentelev
I praktik på urinvejskirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Det blev ikke den praktiktid som Stine Schou Hansen havde forudset, da hun, få dage før statsministeren lukkede landet ned, startede i sin praktik på Aarhus Universitetshospital. Efter nogle ugers hjemsendelse på grund af situationen, er hun tilbage på urinvejskirurgisk afdeling, der ligesom resten af sundhedsvæsnet er påvirket af coronakrisen.

Det er dog ikke på de skærpede forholdsregler for personalet og det enorme forbrug af håndsprit, at hun kan mærke coronakrisens påvirkning på hendes praktik.

Da patienterne ikke må få besøg af deres pårørende, så bruger Stine Schou Hansen ekstra meget tid på at skabe det nærvær for patienterne, som de ellers ville få fra de pårørende. 

- Jeg har ekstra meget fokus på patienternes omsorg og jeg skal sørge for, at de oplever det nærvær, som de mangler fra deres pårørende og få det til at hænge sammen for dem. Det er en kompetence, jeg får styrket og udviklet, og jeg kommer til at tænke over det på den anden side af krisen, når jeg står med en patient, der er helt alene, siger hun.

Hun havde set meget frem til de 12 ugers praktik på sygehuset, og selvom hun ikke får det forventede udbytte af alle uger, så får hun meget andet med fra sin praktik. Hun oplever især, at hun er en del af en større indsats i sundhedsvæsnet, fortæller hun.

- Forhåbentlig oplever vi ikke sådan en situation særlig tit og det at stå midt i det og opleve, hvordan sundhedspersonalet står sammen og har fokus på at klare opgaven sammen, det er fedt at opleve. For mig er det en speciel oplevelse, jeg kommer til at huske, siger hun.

Der har været stort fokus på at beskytte personalet på sygehusene mod smitte og Stine Schou Hansen er da også opmærksom på smittefaren, men hun er ikke bange for at tage smitte med hjem fra arbejdet og hun har stort fokus på at holde god hygiejne i sit arbejde, hvor der bliver sprittet hænder flere gange end hun kan tælle i løbet af dagen.

- Jeg tror, at når man er i sådan et fag, så må man gøre op med sig selv, at det er en risiko. Det er ikke kun corona, men også mange andre sygdomme, man kan få med hjem normalt. Frygten for at blive smittet må ikke overskygge, at vi kan gøre vores arbejde, og vi skal ikke sende et forskrækket signal, for så bliver patienterne også utrygge, siger hun.

Sara Hynkemejer
Pædagogisk Assistentelev
I praktik i SFO’en på Hobrovejens Skole i Randers

Sara Hynkemejer er til daglig i praktik i SFO’en på Hobrovejens Skole, hvor hun laver aktiviteter for børnene efter skoletid, men med nedlukningen af landet forsvandt både børn og dermed et par uger af hendes praktik.

Efter skolerne blev åbnet for de mindste elever, er der behov for flere ressourcer i skolerne og for Sara Hynkemejer betyder det, at hun er kommet tilbage i praktikken – nu som lærer for en del af 0.C på skolen. Den udfordring har hun med glæde kastet sig ud i.

- Man kan ikke andet end blive klogere af en udfordring, og det handler om at gribe den. Jeg har slet ikke den samme praktik som før og at gå fra en praktik i SFO til underviser er jo en forandring, men det passer mig godt, for så har jeg det med fra oplevelsen, siger hun

Sara Hynkemejer, der glad for at få den nye opgave og det ansvar der følger med, når man pludselig skal undervise ni 0. klasseelever hver dag midt i en forandret skoledag.

- Det er fedt, fordi jeg får meget ansvar, og jeg kan arbejde mere med det enkelte barn. Det her er også en interessant virkelighed at præsentere for børnene, og de skal styrkes selvstændigt og finde deres egne løsninger, og det er utrolig spændende, siger hun.

Under hendes praktiktid har hun en række praktikmål som hun skal nå i forhold til at gennemføre sin uddannelse. Den fuldstændig forandrede hverdag gør, at hun nu når de mål på nye måder, og hun er ikke i tvivl om, at hun kommer styrket ud af sin praktik.

- Jeg kommer ikke igennem en hverdag uden at tjekke et mål af og på denne her måde, skal jeg lede efter svarene nogle andre steder end normalt Jeg føler, at jeg bliver en dygtigere pædagogisk assistent med den her oplevelse, siger Sara Hynkemejer.

Kamilla Skovbjerg Bach Nielsen
Social- og sundhedshjælperelev
I praktik i hjemmeplejen i Randers Kommune

Kamilla Skovbjerg Bach Nielsen sætter sig hver dag i bilen og kører ud fra Ældrecentret Kildevang i Langå for at besøge og hjælpe kommunens ældre. Som elev i hjemmeplejen, er hun vant til at have tæt kontakt med de borgere, hun besøger, men smitterisikoen gør det svært at holde den samme tætte kontakt, ligesom besøgene i de ældre hjem bliver færre.

- Jeg prøver så godt som muligt at være som jeg altid er over for mine borgere. Jeg skal bare være lidt ekstra opmærksom. Vi prøver at komme mindst muligt ud til dem, men der er nogle, der gerne vil have fysisk besøg og har behov for det, og dem kommer jeg selvfølgelig ud til. Mange borgere vil slet ikke have besøg til mindre ting, og der kan vi heldigvis klare det over et videoopkald og det fungerer også rigtig godt, fortæller hun.

Coronakrisen har også betydning for hende som elev, hvor hun har mindre tid til sparring med sin vejleder og hendes fysiske samvær med vejleder og de andre kolleger er begrænset. Selvom det kan være udfordrende, så lærer hun også en masse af at være praktik under de usædvanlige omstændigheder, og hun oplever, at hun bliver styrket til at stå på egne ben.

- Det er en noget anderledes praktik. Særligt at min oplæring er anderledes, end jeg kender den, når vi eksempelvis ikke må køre to og to i bil. Så i forhold til min læring, så lærer jeg at stå på egne ben og jeg bliver mere selvstændig, fortæller hun og fortsætter.

- Jeg lærer også meget af de restriktioner, vi arbejder under og hvordan vi skal være over for borgeren i sådan en situation. Selvom det er en træls situation, er det også en god læring for mig og jeg lærer noget andet, siger hun.