Afsnit 5:

Fremtidens velfærdssektor - Hvad sker der med de varme hænder?

Fremtiden er fyldt med digitale løsninger, patienter og borgeres behov forandrer sig og hele velfærdssektoren kommer til at se anderledes ud. Men hvilken betydning for det for personalet i velfærdssektoren?

I dette afsnit kigger vi ud i fremtiden sammen med læge, forsker og entreprenør Martin Vesterby, der giver os et indblik i, hvordan velfærdssektoren kommer til at se ud i 2030 og endnu længere frem. 

Hvordan behandler vi patienter, hvordan sørger vi for at give ældre den bedste pleje og hvilke krav sætter den digitale udvikling til fremtidens social- og sundhedspersonale? 
Får vi brug for færre varme hænder, når teknologien fylder mere eller vil der ligefrem blive endnu mere brug for dem, når vi ser 10 år ud i tiden? 
Og hvad har vi lært af coronapandemien som vi kan tage med os i de kommende år?

Det er nogle af de spørgsmål som Martin Vesterby giver sit svar på.

Og selvfølglig  ser vi også nærmere på, hvordan  innovation og entreprenørskab hjælper os til at komme sikkert gennem fremtiden? 

Dagens gæst:

Martin Vesterby

Martin Vesterby er læge, forsker og iværksætter og har gennem mange år arbejdet med innovation inden for sundhedsvæsnet.

Han er har gennem årene været med til at udvikle sektoren, blandt andet som direktør for InnoX Healthcare på Aarhus Universitet og som medstifter af flere virksomheder, der udvikler teknologi til sundhedsvæsnet.