Pædagogiske assistenter kan sikre fagligt løft

Dette debatindlæg er bragt i Politiken, lørdag d. 20. juni 2020.

Indlægget er skrevet af direktør Maria Dyhrberg i samarbejde med Anette Schmidt Laursen, Direktør SOSU Østjylland, Jakob From Høeg, Direktør, Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg, Mads Schmidt Haagensen, Direktør, Social og Sundhedsskolen Herning, Susanne Tellerup, Uddannelsesdekan det pædagogiske område, VIA University College

Når lovforslaget om minimumsnormeringerne ligger klar senere på året er det op til kommunerne at indfri de politiske ambitioner om mere faglært personale til vores børn. Kommunerne skal sammensætte deres pædagogiske personale i daginstitutionerne for fremtiden og her bør de kigge mere i retningen af de pædagogiske assistenter som en oplagt løsning på at skabe det faglige løft.

Desværre er kun otte procent af personalet i landets daginstitutioner pædagogiske assistenter, mens 30 procent er ufaglærte medhjælpere.
De tal efterlader et stort potentiale for den politiske ambition, og der er al mulig god grund til at ændre på billedet fremover.

De pædagogiske assistenter er en fagligt stærk gruppe, som med en pædagogisk faglig viden i rygsækken og en praksisnær uddannelse bag sig kan bringe yderligere kvalitet ind i institutionerne.
Den pædagogiske assistentuddannelse er en praktisk uddannelse, og de pædagogiske assistenter har en særlig faglig kompetence i at skabe aktiviteter inden for udeliv, sundhed, bevægelse og digital kultur. Områder, der er kommet større fokus på de seneste år og fortsat vil være i de kommende.

Ligeledes ligger der i den pædagogiske assistentuddannelse rigtig gode muligheder for at løfte de ufaglærte pædagogmedhjælpere og dagplejere til faglærte. Ni ud af ti dagplejere har ikke en pædagogisk uddannelse, men ofte mange års erfaring, og på bare ét år kan de få en pædagogisk assistentuddannelse og bringe teori og viden ind i deres arbejde.

Den praksisnære uddannelse som de pædagogiske assistenter tager med sig ud i institutionerne, gør dem særligt stærke til at udføre aktiviteter, der understøtter børnenes udvikling, og vi oplever, at elever og dimittender supplerer pædagogernes kompetencer og skaber en faglig dynamik, der løfter det professionelle fællesskab og det faglige niveau i institutionerne.

Læs også: Kronik: Kære kommuner, husk de pædagogiske håndværkere

Det har man i stigende grad også fået øjnene op for ude i institutionerne, og vi kan konstatere, at flere af vores elever kommer direkte i pædagogisk arbejde efter endt uddannelse end tidligere.

Tilbagemeldingerne fra vores elevers praktiksteder er mere end positive. Her mærker lederne og det øvrige pædagogiske personale, hvordan vores elever omsætter den faglige viden, de lærer på uddannelsen, til konkrete og meningsfulde pædagogiske aktiviteter for børnene.

Samtidig er vores elever i stand til at reflektere over deres egen kunnen, de er stærke i kommunikationen med både forældre og kolleger og de har gode samarbejdsevner med det øvrige personale, og derved er de med til at skærpe til den pædagogiske udvikling og kvaliteten i dagtilbuddet.

Minimumsnormeringerne er med et snuptag blevet aktualiseret i daginstitutionerne på grund af coronakrisen. Det er blevet mere tydeligt for alle, at mere personale øger børnenes trivsel. Nu ønsker flere partier at fremrykke minimumsnormeringerne, så der kommer mere personale allerede inden 2025.

Mere personale gør en forskel, men vil vi hæve kvaliteten af vores institutioner, så gør flere hænder det ikke alene. Kommunerne bør fortsat have fokus på at basere normeringerne på faglært personale. Det er ikke ligegyldigt, hvem de flere hænder sidder på.

Aftalepartierne bag minimumsnormeringerne ønsker da også, at der kommer mere faguddannet personale i institutionerne. Dertil har regeringen i forbindelse med det såkaldte 1.000-dages-program, der skal hjælpe børn i udsatte familier afsat 760 mio. kr. til mere personale i dagtilbuddene og 75 mio. kr. til efteruddannelse.

Tiltagene vidner om et politisk ønske om at højne kvaliteten af de tilbud, vi giver vores børn og forældre i dagtilbuddene, og det er positivt at det ønske bygger på en ambition om at få mere uddannet personale i daginstitutionerne.

De pædagogiske assistenter er en rigtig god løsning på at bringe mere faglært personale ind i institutionerne og højne den faglige kvalitet.

Skal vi i fremtiden give børnene og deres forældre de bedst mulige pædagogiske tilbud kan vi kun opfordre til at aftalepartierne skriver de pædagogiske assistenter ind i normeringerne og at kommunerne kigger i retning af de pædagogiske assistenter, når minimumsnormeringerne skal føres ud i livet.