Mie og Katrine er i praktik på hospitalet:

Giver vigtige kompetencer

Hospitalspraktik er en vigtig del af uddannelsen som social- og sundhedsassistent. Og SOSU-assistenterne er vigtige for hospitalerne og patienterne.

Mie Mortensen og Katrine Bakmann Jørgensen er lige nu i praktik på ortopædkirurgisk sengeafsnit. De er begge glade for at hospitalspraktikken, hvor de får mulighed for at prøve kræfter med særligt de sygeplejefaglige opgaver.

-  Det er en praktik, der giver mig mulighed for at vokse og bruge de kompetencer, jeg allerede har, men også at kunne bygge på, så jeg bliver endnu bedre, Jeg prøver at give medicin, foretage injektioner og have nogle alvorlige samtaler med patienter og pårørende Det giver mig et større indblik i, hvad det vil sige at være uddannet social- og sundhedsassistent, og det udvikler mig hver dag, siger Katrine Bakmann Jørgensen.

Mie Mortensen er færdiguddannet til sommer og hun føler, at hospitalspraktikken er den sidste brik, der gør hende mere sikker på sine kompetencer som social- og sundhedsassistent.

- Jeg får mulighed for at udvikle mig, og jeg bliver bevidst om mine egne faglige kompetencer. Jeg får mulighed for at bruge og udvikle dem i min hospitalspraktik, og jeg føler, at jeg er blevet mere sikker på mine faglige kompetencer som social- og sundhedsassistent, når jeg færdiguddannet til sommer, siger Mie Mortensen.

Flere assistenter arbejder på hospitalerne

I en årrække blev der færre social- og sundhedsassistenter på landets hospitaler, men i de seneste par år bliver der igen ansat flere assistenter. På Regionshospital Randers er antallet af social- og sundhedsassistenter fordoblet siden 2018.

Og det er med god grund, for social- og sundhedsassistenterne har en vigtig rolle på hospitalerne, fortæller Lotte Stentoft Dahl, der er uddannelsesansvarlig sygeplejerske på Regionshospitalet Randers.

- Det assistenterne særligt kan er, at de arbejder tæt på patienterne og er supergode til at skabe relationer til patienterne, at se patienten som et helt menneske. Og så kan de se, hvad der er vigtigt for patienten, både mens de er på hospitalet, men især også når de kommer hjem igen. Det giver patienterne en stor tryghed at have personale, som er så tæt på dem som assistenterne er, siger hun.   

Når social- og sundhedsassistenterne er i praktik på hospitalet, kommer de til at arbejde endnu tættere sammen med andre fagpersoner som læger og sygeplejersker, end når de er i praktik i hjemmeplejen eller på et plejecenter 

- Eleverne får del i den høje faglighed, der er på et hospital. De enkelte afdelinger er jo specialiseret, så man kan som elev fordybe sig i de enkelte specialer og eleverne fremhæver ofte, at de har stor glæde af at samarbejde med en bred palette af forskellige fagpersoner, siger Lotte Stentoft Dahl.

Et godt indblik i hospitalet

Det mærker Mie Mortensen også, der lærer en masse af at arbejde tæt sammen med andre fagpersoner og studerende fra sygeplejerskeuddannelsen.

- Der er forskel på at være i praktik på et plejecenter og på et hospital. Arbejdsgangene er anderledes, og det er nogle helt nye personalesammensætninger, end jeg har prøvet før. Her er andre studerende fra andre fag og der er blandt personalet en opmærksomhed på, at vi elever får lært og oplevet noget, fortæller Mie Mortensen.

Udover at få en masse sygeplejefaglige kompetencer med fra praktikken, så giver det også et vigtigt blik ind i, hvordan et hospital fungerer, som Mie Mortensen og Katrine Bakmann Jørgensen kan bruge som social- og sundhedsassistenter i ældreplejen.

- Jeg kendte ikke så meget til sygehuse inden, og i praktikken lærer jeg at forstå, hvordan en sygehusafdeling fungerer. Det synes jeg er meget værdifuldt, når jeg skal ud i næste praktik på et plejecenter, hvor vi jo ofte modtager patienterne, når de er udskrevet, siger Katrine Bakmann Jørgensen.

Praktikken binder uddannelsen sammen

Med praktik på hospitalet får social- og sundhedsassistenter også et indblik en anden del af det velfærdssystem, de er en del af.

Sigrid Marie Madsen er social- og sundhedsassistentelev og er i praktik på intensivafdelingen på Regionshospital Randers.

Hun er fra tidligere praktikker vant til at tage imod patienter, der kommer på plejecenter efter en indlæggelse og med hospitalspraktikken får hun et værdifuldt indblik hospitalssystemet, der binder hendes uddannelse sammen.

- Rigtig meget af vores uddannelse handler jo om ældreplejen, men med praktikken på hospitalet får jeg koblet nogle tråde i min uddannelse. Det er en gave at stå på den anden side og se, hvordan tingene fungerer på hospitalet. Hvis jeg kommer til at arbejde i ældreplejen, kan jeg bruge rigtig meget af det, jeg lærer her, da jeg får en anden forståelse og viden, som jeg kan bruge til at skabe et godt forløb for mine borgere, der kommer fra en indlæggelse, siger hun.

Undervejs i uddannelsen kommer eleverne i praktik på både plejecentre, i hjemmeplejen i psykiatrien og på hospital og for Sigrid Marie Madsen er det en af det helt store styrker ved uddannelsen.

- Vi kan have patienter her på hospitalet med eksempelvis alkoholproblemer eller psykiske problematikker, som jeg lige har arbejdet med i psykiatrien, så nu giver det hele mening, fordi jeg har været i alle sektorer. Det er en gave at tage en uddannelse, hvor jeg får det hele billede, siger hun.

Intensiv oplæring

Sigrid Marie Madsen er begejstret for sin praktik på intensivafdelingen, hvor hun får mulighed for prøve mange forskellige opgaver.

- Jeg får mulighed for at prøve rigtig mange ting og opgaverne på intensivafdelingen er meget brede. Vi har alle specialer her på afdelingen, så jeg prøver kræfter med meget forskelligt og jeg får en meget bred viden med, siger hun.

På afdelingen arbejder hun tæt sammen med mange forskellige fagligheder og netop tværfagligheden er vigtig i hendes arbejde som assistent.  

- Det er rigtig godt at være i praktik her på intensiv. Jeg har mange kollegaer, der vil lære fra sig, og jeg møder en høj faglighed og meget tværfaglighed. Tværfagligheden er vigtig, da vi som SOSU-assistenter aldrig arbejder alene. Vi har et tæt samarbejde med alle faggrupperne. Vi har læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og studerende og alle er med i dialogen om patienten, og vi kan komme med hver vores faglige vinkel, siger hun.