25 år - Den pædagogiske assistentuddannelse fejret på skolen

Torsdag d. 15. september 2022

Den pædagogiske assistentuddannelse fylder 25 flotte år i år og det blev torsdag fejret på skolen med alle elever og medarbejdere.

Alle skolens elever og medarbejder var torsdag d. 15. september samlet til en stor fødselsdagsfejring i anledning af, at den pædagogiske assistentuddannelse i år fylder 25 år.

Der var selvfølgelig alt, hvad der hører sig til en rigtig stor fødselsdag. Taler, musik og sang, gaver og selvfølgelig kage.

Blandt talerne var Mette Lejet fra Forældreorganisationen Randers, der fortalte, hvad det betyder for forældrene, at der er faglærte dygtige voksne, der tager sig af børnene i institutionerne og områdeleder i Norddjurs Kommune, Doris Bang, der satte ord på den faglighed hun oplever, at pædagogiske assistenter bringer ind i daginstitutionerne.

Programmet sluttede af med Mads Jakob Haagen, der gav en musikalsk og underholdene gave til vores elever med hans fortælling om sit arbejde som hospitalsklovn.

Og tak til alle, der deltog for en rigtig dejlig dag og tillykke med de 25 år til uddannelsen. 

Se flere billeder fra dagen på Facebook