Oftest stillede spørgsmål

Her har vi samlet nogle af de spørgsmål, som vores kursussekretær oftest bliver stillet i telefonen. Har du et spørgsmål, som du ikke finder svar på her, er du velkommen til at ringe til os.

Det kan også være, at du kan finde svar på dit spørgsmål på siden med praktiske oplysninger.

Hvordan finder jeg ud af, hvilke skoler, der udbyder den uddannelse, jeg er interesseret i?

 

Du går ind på www.efteruddannelse.dk og skriver uddannelsens titel eller nummer i søgefeltet.

Hvor mange skal der være på et hold, for at det gennemføres?

 

Der skal være 20 deltagere på et hold, for at det kan gennemføres. Enkelte hold gennemføres dog med færre deltagere. Det fremgår af kursuskataloget.

Kan uddannelsen deles op i enkeltdage?

 

Ja, du kan godt dele uddannelsen op i enkeltdage.

Kan uddannelsen holdes om aftenen?

 

Ja, uddannelsen kan godt afholdes om aftenen.

Hvordan tilmelder jeg mig, hvis jeg er ledig?

Hvis du er ledig, skal du enten tilmelde dig via jobnet.dk eller ringe til skolen. Du kan ringe til kursussekretær Vibeke Holmer på tlf. 89 12 41 64.

Hvad betyder det at tilhøre AMU-målgruppen?

 

Du er i AMU-målgruppen, hvis du er ufaglært eller har en erhvervsfaglig uddannelse.

Hvordan tilmelder jeg mine medarbejdere på www. efteruddannelse.dk?

Du skal have en digital erhvervssignatur. Når du får denne, skal du oprettes som administrator på virk.dk. Så kan du tilmelde dine medarbejdere på efteruddannelse.dk og søge VEU.

Hvorfor kan jeg ikke tilmelde mine medarbejdere hos kursussekretæren?

Skolen er pålagt, at al tilmelding sker på efteruddannelse.dk

Hvad koster det?

 

De fleste AMU-uddannelser er gratis at deltage i, hvis du tilhører AMU-målgruppen. 

Hvem kan få VEU-godtgørelse?

Hvis du tilhører AMU-målgruppen, kan der søges VEU-godtgørelse, som er godtgørelse for løntab til beskæftigede. Godtgørelsen kompenserer for de timer, du skulle have været på arbejde. VEU-godtgørelsen udgør 80% af dagpengesatsen. Godtgørelsen udbetales til arbejdsgiveren, hvis du får løn under AMU-uddannelsen.

Din arbejdsplads skal søge VEU-godtgørelse på www.efteruddannelse.dk.

Har du spørgsmål?