Før-SOSU

- bliv klar til uddannelse inden for SOSU

 

Nyt FØR SOSU-forløb i Randers Kommune

Vi starter et nyt Før SOSU-forløb i Randers Kommune den 26. februar 2024.

Kom til infomøde d. 5. februar kl. 10-12.

Læs mere om Før SOSU med start 26. februar her

Du skal vælge Før-SOSU, hvis du:

  • Har overvejet at arbejde inden for en anden branche

  • Har lyst til en uddannelse, der giver dig rigtig gode jobmuligheder på fremtidens arbejdsmarked

  • Er over 25 år og ledig

  • Har 02 i dansk og matematik (6 efter gammel skala) eller FVU dansk trin 4 og FVU matematik trin 2

Du kan forvente at:

  • blive afklaret, om det at uddanne sig til at arbejde med mennesker, der har brug for pleje, støtte og omsorg, er noget for dig

  • få en begyndende viden om fagområderne på en Social- og sundhedsuddannelse

  • At ”smage på” uddannelsen

  • Få voksenelevløn under hele din uddannelse, hvis du er over 25 år

Efter FØR-SOSU kan du søge ind på Grundforløb 2 og derefter på hovedforløbet på uddannelsen til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

Kom til informationsmøde

Vil du høre mere?

Kom til informationsmøde den 5. februar kl. 10 – 12 på Randers Social-og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ

Tilmelding til mødet på jobformidling@randers.dk

Tilmeldingsfrist den 31. januar kl. 12. 

Praktisk information om Før-SOSU

Tilrettelæggelse

Praksisfortællinger, korte teoretiske oplæg, diskussion på holdet, film, praktiske opgaver, bevægelse, individuelle opgaver og gruppearbejde.

Oplæringen

Du kommer i oplæring på et af Randers Kommunes ældrecentre, hjemmeplejen eller i socialområdet. Undervejs vurderer den uddannelsesansvarlige i Randers Kommune om ansættelse på uddannelseskontrakt kan være relevant for begge parter.

Læse og skrive
Alle deltagere tilbydes vurdering af læse
-, skrive- og regnefærdigheder.

Uddannelsesvejledning

I løbet af uddannelsen vil du møde den uddannelsesansvarlige fra Randers Kommune og skolens uddannelsesvejleder.

Uddannelsessted

Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ

Indhold

Forløbet er sammensat af fem kurser:

  • Praktisk hjælp til ældre (15 dage)
  • Rehabilitering som arbejdsform (2 dage)
  • Anerkendende kommunikation (3 dage)
  • Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job (2 dage)
  • Det meningsfulde liv med demens (5 dage)

Du vil bl.a. komme omkring følgende emner:

  • Personlig fremtoning, etik og tavshedspligt, professionel omsorg og egenomsorg, borgerens selvbestemmelsesret.
  • Anerkendende tilgang, empati, at lytte med oprigtighed og nysgerrighed, professionel kommunikation.
  • At blive gammel fysisk, psykisk og socialt.
  • Hygiejniske principper, rengøring og rengøringsprincipper,
  • Rehabiliterende tilgang, at støtte en borger, borgerperspektivet, synet på handicappede, medindflydelse, funktionsevne.
  • Forebyggelse og sundhedsfremme, livsstilsfaktorers betydning, det gode hverdagsliv.
  • Viden om demens og meningsfulde aktivtiter for mennesker med demens herunder brugen af relevant velfærdsteknologi.
  • De mest anvendte hjælpemidler og grundlæggende forflytningsteknik.
  • Førstehjælpshandlinger.
  • Introduktion til it-systemer der anvendes på uddannelsen.
  • Introduktion til studieteknik.