Sine drømmer om at blive fysioterapeut

Hvorfor valgte du EUX Velfærd?

Jeg vil rigtig gerne være fysioterapeut, så derfor valgte jeg en uddannelse, hvor jeg kan prøve mine grænser af i forhold til at arbejde med mennesker. Samtidig ville jeg gerne have en studentereksamen, da jeg kun er 16 år og stadig kan nå at ændre karrieredrømme mange gange. Med EUX Velfærd holder jeg alle muligheder åbne.

Hvad er det bedste ved uddannelsen?

Med EUX Velfærd kan jeg vente med at vælge, hvad jeg vil, fordi jeg får gode muligheder for at læse videre til fysioterapeut eller på universitetet, hvis jeg får lyst til det.

 

Hvad har overrasket dig mest ved uddannelsen?

Det er en helt ny måde at lære på her, fordi man bruger sig selv så meget inden for social- og sundhedsområdet. Det er både svært og hårdt, men det er også rigtigt fedt og virkelig spændende.

Hvad er dit bedste råd til unge, der skal vælge uddannelse?

Du skal vælge dét, du selv har lyst til. Det er nemt bare at følge med vennerne, men det er ikke sikkert, dine venners drømmeuddannelse også passer til dig.

Jeg kunne godt have valgt gymnasiet, ligesom mange af mine venner. Men det gav mere mening for mig at vælge en uddannelse, hvor jeg kan prøve mine grænser af i forhold til at arbejde med mennesker. Det har mine venner fået stor respekt for i dag.