Valgfag på hovedforløbet, EUD og EUX

Hvad er det?

Fremtiden efterspørger innovative kompetencer og det er blevet tydeligt, at erhvervsskolerne har et ansvar for at klæde eleverne på, således at disse også besidder de innovative kompetence som arbejdsmarkedet efterspørger. Erhvervsskolereformen sætter ligeledes spot på dette område, da den beskriver, at der skal udvikles valgfag som omhandler innovation. Der mangler fortsat at blive udviklet sådanne valgfag rettet mod de pædagogiske assistentuddannelser (PA). Dette ønsker dette projekt at imødekomme gennem et projekt afviklet fra medio forår 2018 og året ud.

Formålet

Konkret har dette projekt til formål at udvikle et undervisningsforløb, som kan benyttes som innovationsvalgfag til PA-uddannelsen, og som tager udgangspunkt i praksisnære udfordringer. Yderligere vil projektet havde til formål at etablere et stærkt samarbejde mellem to undervisere, der begge underviser på PA, og at dette samarbejde på sigt kan fungere som base for yderligere udvikling og kvalificering af undervisningsmaterialer og –udbud, der har som mål at fremme innovative kompetencer og et innovativt mindset hos både elever og lærere. Ligeledes vil deltagelse fra to undervisere være med til at skabe en dynamik, der vil kunne sikre gensidig inspiration og sparring; både på kort sigt i forbindelse med projektet samt på længere sigt ift. videre samarbejde på området.

Målgruppe

I selve projektperioden vil to undervisere fra skolen deltage samt en udviklingsmedarbejder fra skolen. I projektperioden vil et PA-hold være en del af afprøvningen, hvilket forventes at inkludere ca. 25 elever.

Efter projektperioden vil skolen havde mulighed for at benytte undervisningsmaterialerne, hvilket betyder, at kommende PA-elever på skolen vil havde mulighed for at få glæde af det udviklede materiale. Idet et af projekts mål er at udvikle eksemplariske undervisningsmaterialer, med det formål at stille dette til rådighed for landet øvrige PA-undervisere efterfølgende, forventer vi at en række andre PA-hold vil kunne benytte materialet fremadrettet.  For at dette sikres, vil vi aktivt markedsføre vores materialer igennem diverse PA-netværk og -fora, samt stille materialerne frit til rådighed på skolens hjemmeside. 

Status

Fælles udvikling på skolen: August: september 2018

Afvikling af valgfags modulet, evt. med ekstern deltagelse af underviser: oktober – november  2018

Fælles evaluering og justering af materialer: december 2018

Udvikling af eksemplarisk undervisnings forløb til spredning - december 2018

Spredningsaktiviteter - januar 2019